Blåmann – når oppstod han?

Men; det har nå lykkes oss å oppdrive en kilde som, muligens, er den eldste skriftlige kilden til denne historien. Av interesse for leseren, så skal historien gjengis i sin helhet. 

Merkelig Redning.

Mor fortalte saa ofte ofte om en Tildragelse, som hændte ved en af Blaafarveværkets Gruber paa Modum i Slutten af 40-Aarene, idet en Mand ved Navn Røtter, som arbeidet i den saakaldte Nordgrube, paa en forunderlig Maade blev varslet, saa han ungik at blive knust af den sammenstyrtende Grube.

Han var om Natten beskjæftiget i en af Grubernes Tunneller med at brænde «Stull». Ilden blusset klart og kastede sit Skin gjennem de mørke Sidetunneller. Røtter staar med Ryggen til Ilden og varmer sig, da der fra en af Grubenes Sidegange kommer en ung Mand bort til ham og siger: «Nu maa du gaa op fort».

Røtter blev forundret over den unge Mands Tilsynekomst, da han vidste, at der ikke fandtes et Menneske foruden ham selv i Gruben den Nat.

Han svarede derfor: «Nei, det kan jeg ikke gjøre». Skikkelsen forsvinder, men kommer tilbage efter nogle Minutters Forløb og siger til ham: «Ja, nu maa du gaa».

Røtter svarede da atter: «Nei, det kan jeg ikke; jeg maa passe Ilden og kan ikke forlade min Post».

Skikkelsen forsvinder, men kommer øieblikkelig tilbage, gaar lige bort til ham, tager ham i Trøiekraven, følger ham bort til Leideren [stige] og siger: «Nu svinter du dig op».

Op Leideren løb han, saa fort han kunde, og gik saa ind i en i Nærheden liggende Stullstue og satte sig paa en Bænk. Men neppe havde han sat sig, før han faar høre et vældigt Brag, saa Grunden ryster. Lige efter kommer nok et Brag, voldsommere end det første, Døren springer op, og han troede, at Huset vilde styrte sammen.

Nu blev det stille. Han begyndte at undres over, hvad som var hændt, men turde ikke gaa ud; han vilde vente til Morgen. Da kom han ned til mine Forældre og fortalte, hvad der havde tildraget sig om Natten.

Da Folk kom til Gruben om Morgenen, saa var hele den Tunnell, hvor han havde arbeidet, styrtet sammen. Det var Braget af den sammenstyrtede Grube, han om Natten havde hørt.

Hvem var nu den mystiske unge Mand, som fik ham til at forlade Gruben, saa hans Liv blev reddet i sidste Øiblik? I Gruben var, som før omtalt, ingen uden han selv. Skikkelsen var en kjæk, ung Mand, iført blaa Klæder med et Snit, som ikke brugtes der omkring.

Da jeg for en Tid tilbage læste en Del Stykker i Deres Blad om «Syner og Varsler», saa tænkte jeg at nedskrive, hvad Mor har fortalt mig, saa mange Gange.

Var det et Varsel?

O.

Hentet fra www.bokhylla.no: Buskeruds Blad, fredag 25. desember 1903

Lenke: https://www.nb.no/items/cb9dc1d8ac34f930edf6483a84ab587f?page=1&searchText=%22Blaafarvev%C3%A6rkets%20gruber%22 (Lest 29.10.2024)